Døveskolen i Gambia

Døveskolen i Gambia

I Gambia ligger en døveskole. Skolen havde busser, men de stod stille, fordi der ikke var råd til at vedligeholde dem. Og som mange andre steder i Afrika måtte eleverne sidde på jorden under undervisningen. Men med ildsjælen, Gudrun Awa Jørsings arbejde og midler fra bl.a. William Demant Fonden, ændrede hverdagen sig for døveskolens elever.

Gudrun fortæller om billederne og takker William Demant Fonden for donationen til projektet:
”Her ser I, hvordan skolebørnene nu igen kan køre med skolebusserne, fordi bl.a. I har været med til at skaffe de penge, man manglede for at opretholde denne drift. Det var en helt utrolig stor hjælp, I gav mig - og døveskolen.

Og I ser, hvordan skoleinspektør Daniel Mendy er ved at tømme den første container, jeg sendte til skolen i 2014. Den er fyldt med dejlige skolemøbler, som jeg fik lov at pakke på Herfølge Skole. Køge Kommune udskiftede skolemøbler, og man fik så derefter lov at tage af de gamle skolemøbler, hvis man f.eks. havde et ulandsprojekt, hvor man kunne bruge sådanne møbler.

Jeg kender mange steder i Gambia, hvor lærere og elever må sidde på jorden, når der undervises, fordi man ikke ejer en stol eller et bord, så det var vidunderligt at kunne pakke 8 tons skoleborde og stole og sende dem af sted dertil.”


dveskolen_gambiadveskolen_gambia_1dveskolen_gambia_2dveskolen_gambia_3dveskolen_gambia_4dveskolen_gambia_5dveskolen_gambia_6dveskolen_gambia_7