First Lego League 2016

31-01-16

First Lego League 2016

En gang årligt afholder DTU Diplom i samarbejde med Ballerup kommune FIRST LEGO League på DTU Ballerup Campus. Her inviteres folkeskoleelever fra 5.-8. klasse til at dyste med deres LEGO Mindstorms robotter, som de selv har bygget og programmeret.

Forud for den store finaledag på DTU Ballerup Campus har eleverne i grupper gennem 8 uger arbejdet med årets udfordring. I år er temaet for FIRST LEGO League 'Animal Allies’. Her gælder det om at finde den bedste løsning til en national eller global problematik om dyr og teknologi.

I år deltog tæt ved 1000 elever, fordelt på 112 hold. Eleverne kom fra skoler i Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Hillerød og København.

I løbet af de 8 uger blev der afholdt en kursusrække for lærerne samt flere spændende arrangementer for de deltagende folkeskoleelever.

Finaledagen fandt sted den 5. november
DTU Diplom var vært for finaledagen. Her skulle deltagerne dyste i robotkørsel og præsentere deres arbejde med årets udfordring. Deltagernes familier og andre interesserede var inviteret til at overvære de mange aktiviteter på DTU Ballerup Campus.


firstlegoleague_2firstlegoleague_3firstlegoleague_frontfirstlegoleague_4